Sidst opdateret: August 2026
Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for aftaler om hjemmesider, webshops, hosting og support.
1. Virksomhedsoplysninger
Stoklund Hjemmesider, Tobias Stoklund, Byagervej 132B, 6650 Brørup, CVR: 45062260.
E-mail: kontakt@stoklundhjemmesider.dk. Telefon: 31 50 16 24.
2. Tilbud og aftaleindgåelse
Alle tilbud er gyldige i 30 dage fra tilbudsdato, medmindre andet er angivet.
Aftalen anses for indgået, når kunden skriftligt (fx e-mail) har accepteret tilbuddet.
Priser i tilbud er ekskl. moms, medmindre andet er angivet.
Tilbud er baseret på de oplysninger, kunden har givet. Ændringer kan medføre prisjustering.
3. Priser og betaling
Hjemmesider og udviklingsopgaver: typisk 50% ved projektstart og 50% ved lancering, med mindre andet er aftalt.
Hosting og løbende ydelser faktureres forud månedligt eller årligt efter aftale.
Klippekort betales forud, er gyldige i 12 måneder fra købsdato, og ubrugte timer refunderes ikke.
Betalingsfrist er normalt 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling pålægges renter efter renteloven.
4. Leveringstid
Estimeret leveringstid oplyses i tilbuddet.
Leveringstiden afhænger af kundens levering af materialer og godkendelser.
Forsinkelser forårsaget af kunden kan forlænge leveringstiden.
5. Kundens forpligtelser
Kunden leverer nødvendigt materiale rettidigt og sikrer, at materialet ikke krænker tredjemands rettigheder.
Kunden giver feedback og godkendelser inden for rimelig tid og betaler fakturaer rettidigt.
6. Ændringer under projektet
Mindre ændringer i udviklingsfasen er inkluderet inden for rimelighedens grænser.
Større ændringer eller tilføjelser kan medføre merpris og aftales skriftligt inden udførelse.
Ændringer efter lancering faktureres separat eller trækkes fra klippekort.
7. Godkendelse og lancering
Kunden får mulighed for at gennemgå løsningen inden lancering.
Feedback skal gives inden for 5 hverdage. Manglende feedback inden for fristen kan betragtes som godkendelse.
8. Rettigheder
Kunden ejer det indhold, kunden har leveret, og får brugsret til den færdige løsning efter fuld betaling.
Stoklund Hjemmesider forbeholder sig retten til at bruge projektet som reference, medmindre andet er aftalt.
Kode og teknisk design forbliver Stoklund Hjemmesiders intellektuelle ejendom, medmindre andet er aftalt.
9. Support og vedligeholdelse
Hosting-kunder har adgang til support via e-mail og telefon.
Support dækker tekniske spørgsmål og mindre justeringer. Større opgaver faktureres særskilt eller trækkes fra klippekort.
Svartid er normalt inden for 1 hverdag.
10. Opsigelse
Hosting kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Ved opsigelse af projekter under udvikling faktureres udført arbejde. Allerede betalte beløb refunderes ikke.
11. Ansvarsbegrænsning
Stoklund Hjemmesider er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller tab af data.
Det samlede ansvar kan ikke overstige det beløb, kunden har betalt for den pågældende ydelse.
12. Tvister
Eventuelle tvister søges løst i mindelighed. Ellers afgøres de ved danske domstole efter dansk ret.
